Der åbner sig kysten!
Vi følger en fjord,
grå-sort og stor;
fosser og bækker fra bægge sider
turer imod ham: tung som en svamp
sky-dotten langs efter fjældet glider; -
i sol-vejr og damp
ser jeg igæn den evige kamp.

Dette er Romsdalens stride land!
Nu er jeg hjæmme;
ti alt, som jeg ser, har øje og stemme!
Og folket? - Jeg kænner hvær eneste mand,
om aldrig jeg så ham. Her er han tolket:
kænner du fjorden, kænner du folket.

(Bjørnstjerne Bjørnson)