Hej Vidar.
Hvor lang tid kunne du holde ud i jobbet. Jeg holdt ikke længe. Stod en dag ved en forulykket bus. 22 børn indebrændte. Forældre der gik omkuld. Græd og skreg deres hjælpeløshed ud for åben skærm. I mobilen en redaktionsfidus der skulle have oplysninger og forlangte billeder HURTIGT. Da jeg kom tilbage kom jeg til at tabe en Rolleyflex i hovedet på ham. Den faldt lidt hårdt. Mobilen også. Radioen med - Jeg kunne ikke mere. Hvordan kan de der tager ud i krigshærgede område blive ved. Jeg fatter det ikke. Ulykke leveres til sensationshungrende publikker, avislæsere o. a. Jeg har venner der arbejder som reddere. Det er til at forstå. Men gutten her har det formodentlig ad H...... til Han er hjælpeløs. Men han gør alt det han kan. Og hans kammerater gør det samme. Bagefter har de hinanden ... Pressefotografen har kun en ny ulykke , og en til, og en til .... Trykket slår ikke til - eller det er for stort. mvh. lau

Bra bilde. Liker nok dette best fordi det ikke er så mange detaljer i bildet. Bra komp.

Hei og takk for kommentarene!

Lau, jeg har heldigvis ikke opplevet slike tragedier som du beskriver. Jeg hoppet av fordi min kreativitet ikke klarte å tilpasse seg deadlines, så jeg gikk lei og mistet fotointeressen i mange år. Denne karen på bildet kjemper mot en overmakt og midlene hans er så begrenset.

Anette, som enkeltstående bilde liker jeg også dette bildet best. Jeg synes bildet gjenspeiler bildetittelen godt og perspektivet gir mye.

Takk for at dere tittet innom :o) Vidar