''Det svundne er en drøm'' er med baggrund i et par norske fotografers kommentarer til et af mine billeder blevet til arbejdstittel for en serie billeder om Danmark, som det tegnes for for de fleste ikke-danske, takket være vedligeholdelsen af en drøm om det der var engang.

Limfjorden er et forundelig sted. Et af historiens knudepunkter. Her skæres Jylland, det danske hovedland, igennem på tværs, fra Hals barre i øst til Vesterhavet og Nordsøen i vest ved Agger. Limfjorden er ikke en, men mange fjorde.
Her ligger Doverodde inderst i Skibsted fjord, hvor Erik den røde opankrede og samlede sin flåde, inden han drog mod England for Harald Hårfager.
Rund omkring Doverodde og skibsted fjor er der hede. Her ligger høj ved høj fra bondestenalder, fra bronzealder ud over det bakkede hedeområde, hvor calunalynger råder egenmægtig over de gamle istidsklitter. Her går historiens Nornegæst bestandigdig, som han fulgte Erik den rødhårede på hans færd og senere togtet med de Kimbriske og Teutonske folk i deres vandring mod syd. Her mærkes historiens vingesus. Og der er ikke langt fra den digitale fotograf til den norske Harald Hårfager, til Eriks søn Leif eller til det Grønne land som han fandt og beboede sammen med andre gæve nordboer. Herfra dog de ud de dansk-norske konger og vikinger. Og herfra stammer blandt andet den fællesskabsfølelse mellem det danske, norske og islandske folk, som stadig består og som forhåbentlig vil bestå til evige tider. ”Her har vi rod, herfra vor verden går”.