Hej Ann-Magritt. TAK.

Tak for dit mod. At du trodser de almene æstetiske regler. At du viser en sandhed der kan blive alles sandhed. At vi bliver ramte. Dømte til lidelse. Det kan være en canser. Det kan være så mange ting. Det kan også være et sår i sjælen grundet hændelser i den enkeltes liv. Sår som skjules for omverdenen, bag påtaget godt humør. ''Hvordan går det med dig?'' ''Jo tak, det går skam fint'', er måske svaret fulgt af et blegt smil og måske bærende på livets dødsdom.

Hvad kan vi bruge det til vil nogen måske spørge. Og svaret: ''Vi kan bruge det her og nu. Når vi skriver vores kommentar til et billede ved vi ikke meget om den person vi skriver kommentaren til. Vi ved ikke om denne persons lidelser. Men når vi tænker på at den vi skriver til måske er bærer af det ubærlige, en sygdom, en sorg kunne det måske få os til at være venligere, mere positive i vores måde at udtrykke f.eks. en billedkritik på.'' Ikke at en billedkritik af den grund skal være kælen og rosende ud over alle grænser, men at kritikken gives med venlighed som bevæggrund.

Billedet herover kan vel ikke siges at være et æstetisk og velkomponeret billede. Det er veleksponeret. Men dets kunstneriske styrke ligger i dets budskab: ''Det kan også blive dig''. Professor Løgstrup udtrykker i sin bog: ''Den etiske fordring'' at kunsten godt kan omfatte volden og det onde. Der kræves blot at værket tager afstand fra det onde, fra volden for vedblivende at være kunst.

Tak for dit mod. Og tak til din model. lau

Hei!
Et velkomponert bilde med et budskap som setter tankene i gang. Et annerledes bilde som absolutt er et tema/virkelighet for mange mennesker i dag. På mange måter et sterkt bilde du formidler her på en utmerket måte.
Setter stor pris på slike usminkede bilder med et budskap fra virkeligheten.
Mvh:ketil

Her synes jeg du har formidlet noe om sårbarhet på en ekte og foruroligende måte.

Posituren til modellen, særlig hendene, bidrar godt til uttrykket av sårbarhet. Og overgivelse, kanskje.

Lyset er hardt, det sitter som et skudd i mitt hode, og passer godt til det litt brutale. Bra!

Takk, An-Magritt, for at vi også får slike bilder på dotten.

Jeg slutter meg til Laurberg Giversens tolkning og refleksjoner. Dette bildet gjelder oss alle. Vi er sårbare og har muligheten for å bli såret. Det er en del av menneskelivet. Rammet blir vi i forskjellig grad, men det er viktig å huske at noe er synlig og noe kan dekkes over, bokstavelig og billedlig. Vi må leve med vår sårbarhet, og oftest får vi et bedre liv når vi har styrke til å vise fram våre sår.

-Takk for motet!

Jeg støtter meg til hvert ord som er sagt her, - spesielt takk til laurbergs kommentar. Ikke nødvendig å si så mye mer for alt er sagt.
Modig modell som lar seg avbilde, flott at du legger ut bildet og på den måten bidrar til å fjerne ''sminken'' rundt tilværelsen og også slår en sprekk i bildet av perfekte unge kropper. For dette er en ung kropp. Og hun må leve med et tap og en forandring som ikke bare er fysisk.
Teknisk er bildet akkurat så u-sminket som livet faktisk er...hvis man våger å se livet i hvitøyet.
Hilsen Unni

Kjære An-Magritt. Jeg ble nysgjerrig da jeg oppdaget dette bildet, og blir full av beundring når jeg ser denne biten av virkelighetens verden som du presenterer for oss. Jeg foretrekker et slikt sterkt og usminket bilde fremfor mye av det andre som presenteres her på nettstedet. Dette er rått og grotesk og rett på sak. Men det rare med dette bildet er at jeg synes du samtidig klarer å formidle dette på en svært poetisk og vakker måte i all sin gru. Du bygger opp en komposisjon rundt det sentrale punktet, hvor både kontraster i geometriske former (trekanter og rette linjer i forhold til sirklene) og midtstillingen vertikalt med huden som fordeler lys og skygge i forhold til klesplagg og bakgrunn fremhever den stumme fortellingen. Jeg slutter meg også til det som de andre har sagt her, og må bare få si at Laurbergs kommentar er svært tankevekkende. Takk for en flott og sterk opplevelse. Vennlig hilsen Nina