Jeg har gledet meg til neste bilde i serien din, Lau, etter det spennende kjøkkenbildet, og dette følger flott opp.
Den enkle lille kirken viser på en fin måte gamle dagers nøysomhet, også det at mennesker i slit og kanskje armod hadde sitt sosiale samlingspunkt.
Det er lite som viser at dette er en kirke, bortsett fra dan vakre klokken, slik det ofte var.
Møllen ligger godt i bildet i forhold til kirken, kan også minne om en campanile, og den inngjerdete delen som en klosterhage.
Du har fått fint fram den vakre, myke steinstrukturen i kirken, både veggen og på taket. Personen foran døren viser på en måte at kirken er i bruk.
Hva slags materiale er det i taket, vet du det? Tror ikke jeg har sett noe slikt i Norge. Er hele dette området bygget opp for musset, eller er det bygd over rester eller ruiner av et eldre sted?

V1 og 3 for meg, syns absolutt den varme gløden kler den innbydende kirken best.
En nydelig stykke kunstverk, dette.

Brit

Når jeg skriver musset, mener jeg selvfølgelig museet:-) Det jeg mente med spørsmålet, var om noen av bygningene er flyttet fra andre steder, altså hus i sin opprinnelige, gamle form, og at det sto rester her fra gammelt av.

Brit

Hei Lau!

Da jeg så tumbnailen av dette bildet visste jeg med det samme at det måtte være ditt! Selvfølgelig var det nærliggende å tenke dette pga. møllen som DK er så kjent for, men samtidig er dette veldig ''Lausk''! :-) Motivene forteller sin historie om eldre byggeskikk, eldre tradisjon, levende sådan. Jeg synes Brit sier det så fint... Jeg liker plasseringen av møllen ved siden av kirken. Forstår at det en gang ikke sto slik, men det bygningsmessige med steinene og torvtaket kler hverandre, og det kan for meg se ut til at de kommer fra samme tidsepoke disse to bygningene. Det er godt at den gamle kultur og arkitektur tas vare på slik som her. Fin komposisjon med hagen i front, god skarphet og flotte detaljer. Jeg synes det er artig med personen på vei inn i kirken. Hun er litt usynlig, men bare så usynlig at hun er et overraskende moment i fotografiet som oppdages etter litt studering. Liker at ikke alt sees med det samme! Liker alle versjoner. Gode gråtoner som glir fint over i hverandre i sv-hv versjonen, mens sepia-versjonen kler bygningene og stemningen godt.

Anne-Lise

V3 for meg. Et nydelig bilde,med liv: kirken var en gang sted for alt fra dåp til begravelse, og møllen ga jo mel = mat/brød ,som i gen gi liv...En rirkel i livet,tenkte jeg...

-ruth-

Hei:-
Det er no en fryd å sjå på bildene dine..
Dette er ikke noen unntakt Lau.
Flott utsnitt og komp:-

mvh
Isak:)

Hei Laurberg
V3 funker svært bra for meg, den har mer punch i seg og fine kontraster. V1 og V2 blir litt flate. Liker komposisjonen din, hvor du har med valgt perspektiv laget en fin dybde og har fylt ut bildeflaten på en ryddig måte. Bra presentert dette. Fortsatt fin sommer til deg.
vh
Espen

En stor tak til jer der herover har kommenteret mit lille billede.
Til Brit Malkenes spørgsmål om kirken kan jeg oplyse, at kirken er en rekonstruktion af 1100-tallets små landsbykirker som de blev bygget på dette tidspunkt. Som regel af herremænd der måtte sikre sig et godt forhold til kirken og de himmelske magter for at komme let gennem skærsilden og for at sikre sig de højere magters bevågenhed. Taget er lavet af strå. En tagdækning der bliver benyttet næsten til alle byggerier, gårde og små huse og også på nogle kirker. Tagdækning med strå og med rør, stråtag, holder sig helt op til sidste århundrede. Nogle steder dog erstatttet med græstørstag. Danmark var jo allerede dengang et rigt landbrugsland, så skovene var ikke så store. Og som en følge heraf var spåndækkede tage mere ualmindelige. Klokken der hænger forenden af kirken er en afstøbning af en af Danmarks ældste kirkeklokker. Du nævner stenstrukturen. Den er sådan set af særlig interesse for nordmænd da mange af stene stammer fra norges granitfjelde. De er ført herned af isen i istiden. Og når man ryddede mark blev de store kampesten samlet sammen og brugt til byggeformål. Så kirken er rigtig spændende for stensamlere.

Anderledes med møllen. I Danmark var de første møller nok mest små vandmøller anlagte ved åer og små strømløb, hvor der kunne dæmmes op, så der kunne komme mere tryk på møllehjulene. Såvidt jeg ved er den type vindmølle jeg viser her, stubmøllen, inspireret af hollandske vindmøller. Den type som står her på heden er en spåndækket stubmølle. Den er flyttet fra Frøstrup og her ud på Hjerl Hede frilandsmuseum. Hvor vandmøllerne mere var anlagte ved og blev drevet i forhold til de større herregårde var vindmøllerne nok mere et resultat af en mere intensiv landbrugsdrift gennem middelalderen. De blev drevet af møllere der - såvidt jeg ved - var organiseret i møllerlaug.

Jeg må desværre ikke bringe andre billeder af kirke og mølle her som ekstraupload. Men jeg vil sener vise billede hvor man ser møllen mere solitært og fuldstændig end her på billedet. Jeg har personlig et nært forhold til disse gamle møller da der i min barndomsby stod der en sådan gammel stavmølle. Den var i drift gennem de første 10 år af min opvækst og var ernæringsgrundlag for mølleren med samt hans familie. Hertil kom de små bønder agende med stive hestetrukne vogne med korn for at få det formalet. Vi børn troede at mølleren var i forbindelse med de højere magter. Han var jo helt hvid ligesom engle og spøgelser, sådan som vi forestillede os disse. Denne mølle nedbrændte da møllevingerne en stormnat løb løbsk, hvilket udviklede antændings varme. Møllen stod ikke til at redde. Så det blev slutten på den æra i den lille bys historie. Og da det faldt sammen med mekaniseringen af landbruget efter krigen, hvor bønderne fik små elektrisk drevne kværne, var der ingen der savnede den på dette tidspunkt. I dag lidt anderledes. Sjovt nok kom mine forældre til at bebo et parcelhus der blev bygget på brantomten.

Også en stor tak til Anne-Lise som har øjnene med sig, og ser personen der er på vej ind i kirken. Faktisk gør hun noget hun ikke må. Kirken har en kvindeindgang og en mandeindgang. Og kvinden her er på vej ind af mandsporten - Uha - Uha. Jeg måtte iøvrigt vente længe inden jeg kunne få billedet med en person i diskrete farver og uden folkesammenstimlen ved indgangene. Og da moderne mennesker jo bærer skrappe vinyle sommerfarver passede de fleste ikke særlig vel ind i billedet. Når vi forestiller os disse kirkers besøgende skal vi se nogle meget mørke mennesker klædt i vadmel og hjemmevæv. Klerkene (præsterne) var som regel munke og kutteklædte personer. Inde i kirken stod man op. Kvindfolk i den ene side og mændfolk i den anden. Kun var der sat stole frem til de fornemme herremmænd og kirkebyggere.

Tak også til dig Ruth. Med din kommentar giver du hele essensen af landbylivets åndelige og materielle forbindelse. Livets cirkel som den måtte tage sig ud for disse analfabetiske mennesker, som her levede deres liv på godt og ondt. Her var den heldig der overlevede de første 3 -5 år og usædvanlig gamle hvem der blev mere end de femti, 50 år. Så brød og ånd i kontekst sammenhæng var netop nogt af det jeg gerne ville formidle her.

Også tak til Isak og til Espen der siger god for billedbehandling og komposition. En rigtig stor tak til Jer alle for Jeres engangement i disse kulturreferende billeder, som jeg tog på en dag med netop det formål at vise dem frem her på foto.no for alle mine norske venner. Tak for Jeres interesse. Her kommer mere. mvh. lau

Nydelig motiv og et deilig bilde.
Jeg kan bare nyte det.
Hilsen Tone!

Hei du !
Dette bildet varmer enhver sjel med sans for gammek historie. Bildet er helt nydelig komponert med perfekt fargebalanse. Mitt blikk havnet rett på klokken som nesten virket som en magnet for meg.
Flott bilde man gjerne kunne hatt i stort format på veggen.
Takk for en god følelse dette bildet gir !
Bjørn André

Hei Lau,
atter en gang et fint og fortellend bilde fra deg. Jeg likte godt #1 denne gang. Her kommer fargene til sín rett. Flott komponert bilde.
mvh
Liv '')

Tak til Tone, Bjørn og til Liv. mvh. lau

Meget koselig atmosfære, med vindmøllen og steinhuset i disse omgivelsene.

Hei,

Meget vakkert presentert. Får et intrykk av ro, og så typisk Dansk med den flotte vindmøllen. Versjon 3 takk :)

Per E.

Hei Lau. Dette er et nydelig bilde med en masse god lesing som følger med, både fra deg og de som har kommentert. Kvalitetsmessig på topp:)
Mvh Wenche

Jeg likte best hovedversjonen med nydelige farger og en flott komposisjon. Flott denne serien din fra museet. Sånne vindmøller er jo så flotte.
Mvh Liselotte

Flott gjengivelse Lau, jeg vil hjem til det dejlige Danmark igjen.

Dyktig gjengitt med farge og kontrastkomposisjon.

Hilsen
Arne

Hei,

Flott bilde med fin komp og skarphet. Ver. #3 er fin, gir virkelig følelsen av 'gamle dager'. Skulle gjerne ha vært på dette stedet med kamera:)

mvh Jan C

Hei Lau

et fint bilde med en god fortelling til. Fin komposisjon og nydelige farger og kontraster.

Anne K

Hjarl Hede er et flott sted, jeg var der på et brennevinsseminar for ti år siden, ett er sikkert, det gamle destilasjonsapparatet på frilandsmuseet gir dårlig drikke.
Det er bra at vi får en innføring i alt som skjuler seg i det flate landet
:)Helge

God fortelling, flott bilde og et herlig utsnitt! Jeg liker uten tvil fargeversjonen best. Fine og behagelig farger som gjør seg veldig bra til den litt mer dramatiske himmelen.

Mvh Kristian