Flott den der! Rene gardisten.

mvh, Espen

Den glade vandrer? Tøft..

Flott av sandloen der den kommer vandrende. Antydning til halo over issen.

Hei

Flott positur av sandloa, med pen bakgrunn. Her ser det ut for meg at fokusplan ligger ørlite litt foran fuglen. Det ser du tydeligst på steinene som er skarpe i planet hitom loen. Det kan ha mange forklaringer. Bruker du manuell fokus er det en brukerfeil. Bruker du autofokus kan linsa ha et problem med frontfokus. Da må du isåfall få den kalibrert. Uansett er det en fordel å legge fokuspunkt på hodet.

Oppskarpingen blir for hard. Det ser en tydelig på nebb og hode. Haloer. En innstilling som A300, R0,3, T0 er ofte bra nok.

Hei og takke så mye for kommentarer!

Må innrømme at jeg ikke ser så mye til halo på min skjerm, men når to stk sier det så stemmer det sikkert. Egentlig bare understreker det hvor ekstremt forsiktig man må være ved bruk av highlight/shadow funksjonen (her har jeg brukt shadow 5 og highlight 1).

Fokusplanet har nok ikke truffet øyet hundre prosent som KJS sier, men heller mer på siden på fuglen (se feks, fuglens venstre bein som jeg mener er i fokus), men rimelig fornøyd er jeg allikevel da denne karen ikke spaserer rolig rundt slik det kan se ut, men snarere i fullt firsprang. Prøvde meg for en gang skyld på å usm etter ''save for web'' og det er jeg helt enig at ikke kom særlig heldig ut for oppskarpingsdelen. Var interessant å få deres synspunkter på dette bildet av en art som lenge har vært savnet i arkivet mitt. For en litt mindre redigert versjon se www.WildNature.no


mvh
Eirik

Hej Erik.
Et flot biofoto af ( Charadrius hiaticula) Stor præstekrave som vi kalder den på dansk. Som Kjetil Schjølberg er den ikke helt i focus, forstået på den måde af focus ligger på det venstre (bagbords ben) mens skarpedybden ( DOF =dept off fields ) ved anvendelsen af 480 mm tele ikke er tilstrækkelig til at omfatte øjet. Nu sender du ikke exifdata med både tid og blænde. Og jeg ved ikke om du har mindre blændeåbninger på det givne udstyr. Men jo mindre bl-åbning, jo større DOF på samme afstand.

Hvad der bekymrer mig er at du ikke ser den meget tydelige lysere blå halo der går fra nakken og ned over hele ryggen indtil den fortaber sig ved hale spidsen.

( Jeg sender dig en udsnitsforstørrelse med mail hvor du kan se det tydeligt.)

Forklaringen er ganske givet at finde i to ting. Måden PS gemmer for web, og din efterfølgende brug af USM. Istedet for at gemme for Web kan du med fordel gemme som high definition og istedet komprimere Jpeg. Dette giver betydelig bedre resultat, og kan i denne størrelse som regel klares med under 10 pct. kompression hvilket giver synlige skader.

Nu ved jeg ikke hvor erfaren bruger du er. Men herunder vil jeg anføre forskellige skarpningsmetoder og deres ulemper. Er du ekspert kan du jo springe over. mvh. lau
-----------------------------------------------------------

Om skarphedsfilter og USM.

1.) Bruges metoden smart rezize eller smart resample er billedet
softet og kan som regel så sharpes med tilsvarende almindelig
sharpnesfilter i det program man har anvendt, da disse som hovedregel
er tilpasset hinanden i de enkelte programmer. (gælder ikke
forskellige programmer imellem)

2.) I bedre programmer er der mulighed for at vælge mellem forskellige
sharpningsmetoder. a.) all edge b.) hard edge c.) soft edge. All edge
svarer til normal sharningfilter. Hard edge og soft edge kan anvendes
hver for sig og/el. i sammenhæng, således at man f.eks. først giver et
billede to streger med hard edge-filtret og herefter måske 4 - 5
streger med soft edge-filtret.

3.) USM er ikke et egentlig sharpnes filter men tvært om et
softfilter. Måden det virker på er at softningen er en slags
antialiasing hvor konturernes kanter blandes sammen med nabopixlerne.
Det får vore øjne til at opfattte det som skarpere. USM er spontant
sværere at bruge. Her må man som regel gøre flere indstillingsforsøg
nden man finder frem til det rette. Det kan dog betale sig at bruge
dette filter da det giver langt de smukkeste sharpningsresultater.
Fælles for overdreven brug af opvennævnte metoder er kraftig
pixellering, hvide eller farvede kontureringer lang alle konturer. En
slags overløb eller overfload.
--------------------------------------------------

En rettelse. Dette giver betydelig bedre resultat, og kan i denne størrelse som regel klares med under 10 pct. kompression hvilket ''IKKE'' giver synlige skader. mvh. lau