God dag alle i mennesker oppe i Norge.
Må jeg præsentere. Min ven Vanessa. Kvoteflygtning fra Kongo. Vanessas far var løjtnant i den kongolesiske hær. Han blev hentet af oprørsstyrkerne. Og siden har ingen set ham. Vanessa flygtede sammen med sin moder og sine 5 søskende til Uganda. De gik på deres fødder. 1500 kilometer. Engang imellem et lift på en lastvogn, eller en bus hvor de kunne sidde ovenpå eller hænge udenpå. I Uganda tilbragte de det næste års tid i en flygningelejr. Her var Vanessa og hendes familie så heldige at blive godkendt af FN som kvoteflygninge. Og en dag fik de tilbudet om at flytte til Danmark. De ankom hertil sidste år engang i slutningen af februar måned. Her har jeg fotograferet hende uden for blokken hvor de fik en lejlighed. Vanessa talte kun kongolesisk, da jeg traf hende første gang, og der fulgte nu en tid hvor vi måtte kommunikere med hænder, arme og ben. Vi lærte at snakke dansk. At sige rødgrød med fløde. Og det er svært kan I tro. Også det danske vejr var en ny bekendt. Regnvejr var hvidt og kunne laves til snebolde og spises. Uhm. Og det var svært at lære at det var usundt. Det var også svært at lære at tage strømper og sko på når man skulle ud. Så mange gange traf jeg vanessa ude uden sko. ''Fryser du ikke''. ''Jo - koldt'' var svaret. ''Jamen du skal have sko på. Og strømper'' Og så fik vi sko og strømper på -- et stykke tid -- sådan ca. indtil næste gang jeg mødte hende. ''Vanessa - sko på''. Stor forbavselse. Nåh ja, sko. Det var svært at lære. Mærkeligt land med sko på. Men når jeg nu sagde det. Så! Det kunne hun da godt gøre for mig. :-) Det gav nogen forkølelser. En af disse ser I sporene af her på billedet. I dag, ca et år efter taler Vanessa godt dansk. Faktisk bedre end sin familie. Der er nogen fordele ved at være i lærealderen. En solskinshistorie, - tja´? Vanessa har ingen fader. Kun en gammel fotografnabo som hun besøger. Det er vel bedre end ingenting.
I fotograferingen herover har jeg brudt et par almindelige regler. Således er Vanessas øjne beliggen på den horisontale midtlinie. Hun er fotograferet direkte en face. Og der bliver ikke sagt smil til fotografen. Og hun ved at billedet her skal op i Pa´s fotoklub på nettet, og at det er i et andet land der hedder Norge. Og hun spørger om de så kan se hende allesammen i Norge. Og hun spørger om hun kan sige Goddag til Jer. Og jeg siger ja.
Så her med: ''Goddag alle i mennesker oppe i Norge. Jeg hedder Vanessa, og jeg er 5 år og bor i Danmark''.
Som reportagebillede til ilustration af medfølgende tekst synes jeg det er tilfredsstillende. Billedet er kontaktende udad. Det har en god stopeffekt. Og man bliver hængende på det. Og det er vel reportagebilledets funktion.
Utstyr
  • Fuji Finepix 9500
  • Zoom 28 - 300 mm
  • Blender-
  • Lukker1/?s
  • Nei
  • Exif Vis basisinfo - Vis all bildeinfo
Annen info
  • KategoriMennesker
  • Lastet opp
  • Visninger382
  • Nøkkelord
Linker og deling
Referere til dette bildet andre steder på foto.no: klipp og lim følgende tekst (ta med klammeparentesene): {bilde_240705} Det vil da bli automagisk laget en link til bildet fra teksten din.
Ønsker du å bruke/kjøpe dette bildet?
Kritikker (20)
Avsluttet .

God kveld Laurberg,

Flott bilde. Dypt som bare det, samt historien rundt henne.

Vi veit ikke å godt vi har det i vår hverdag.

mvh
Tommy
Laurberg G.

Tak Tommy! For billedkompliment og for overvejelse: Her håber jeg at rigtig mange vil kommentere og starte med at sige ''Hej Vanessa''. Hun har været med hele vejen og venter spændt på at I skal svare hende. :-) mvh. lau
Bjørg S.

For et vakkert barn, tilliten og tryggheten i barnets øyne synes godt på bildet, samt også forkjølelsen som du beskriver i historien din.
En rørende historie til et bilde av ei nydelig jente som forhåpentligvis nå vil få et godt og ikke minst mye bedre liv i Danmark enn hun ville fått i Kongo eller Uganda.
Rørende, gripende og vakkert.

Bjørg
Brita Helen E.

Hei,til både deg og Vanessa! :)
Et uttrykksfullt og flott portrett med en svært rørende historie til.
Synes du har fått en fin kontakt med denne utrolig søte og skjønne jenta. Godt og lese at historien endte bra:)
Igjen,veldig bra utført!

Mvh Brita...
Egil S.

Et vakkert bilde, og en historie til ettertanke..
Jeg ble litt betatt av de tillitsfulle øynene, og barnet er meget godt fanget gjennom en flink fotograf.

Mvh.
-Egil
Laurberg G.

Tak Bjørg, tak Britta og tak Egil. mvh. lau
Geir F.

Hei Vanessa.
Og hils din fotografnabo.

-fløde-
Avsluttet .

et nydelig bilde av en stjerne dette og historien din forteller faktisk ganske mye om deg og, du må være et fantastisk menneske Laurberg, hadde vi alle hatt et slikt hjerte..

Rune
Laurberg G.

Tak Geir. Jeg er sikker på at Vanessa nok skal huske at hilse mig. Å, det vil glæde hende. :-) Tak
Tak også til dig Rune. Og nej. Jeg er ikke spor fantastisk. Kun har historien ladet mig få del i nogle hændelser som jeg selvsagt har måttet forholde mig til. Bare en ganske almindelig fyr som elsker at have det godt med sine medmennesker. Men tak likevel for di gode tro. Jeg må vel så forsøge ikke at skuffe dig :-)
mvh. lau
Hege J.

Du har god kontakt med Vanessa, det er lett å se. Bildet viser at hun er trygg og fornøyd. Historien er god og gripende. Et bra bilde, Lau! :-)

Mvh Hege
Ronny A.

Hei Vanessa og Laurberg! Et nydelig bilde av en skjønn jente. Øynene skjuler mye smerte, men også håp. Hun ser på deg med tillit og forventning, og ut ifra historien du har fortalt, vil/har du nok oppfylt mye av det:-) Hennes historie gir også bildet mening og ettertanke.
mvh Ronny
Laurberg G.

Tak Hege, og tak Ronny. Ja- Utroligt. Vanessa tror stadig på venlighed. Helt på trods af de erindringer, som - uanset at de vel nu tå efter er blege og udviskede - stadig er inden i hende. Hun har ikke megen gund til tillid. Mænd i uniformer og uniformdele, med pumpguns og rifler trænger ind i hendes hjem om natten. De går med hendes far. Og hun ser ham aldrig mere. Hendes mor blev voldtaget og mishandlet imens børnene så på. Hun gik, blev båret. Med maden var det så som så. De har endnu mareridt. Alle. Og ligevel tror de på Gud. Har et håb, som de nægter at opgive. Et håb som jeg ikke tror at en eneste dansk eller scandinav kan præstere. I dag har hun lånt min søns (18 ) bobslæde og kører hujende ned af den miniløjpe vi har her udenfor vores lejlighed. %0 meter lang med et fld på ca 6 meter. Ikke meget efter Norske forhold. Og hun suser ned og slæber op. Gang på gang. Hun leger. Gid det må hele hendes sind. For nok har hun tillid. Men endag må også jeg svigte. Bukke under for livets krav om at slutte. Noget der er en realitet som rykker nærmere når man nærmer sig de 69. Ingen beklagelse herfra. Men hvor ville jeg dog gerne have mange år sammen med min ven Vanessa.
mvh. lau
Helge R.

Kjære lau!!
Det er bare ved å menneskeliggjøre verdens tragedier at vi klarer å bli delaktige i dem. Drap og åndsvak militærisme preger nyhetsbildet, den enkeltes skjebne forsvinner i støvet virvlet opp av soldatføtter. Vi blir passive betraktere av en art som sakte går mot sin egen undergang. Du og jeg er for gamle til å oppleve Ragnarokk, men hva med våre barn og barnebarn, kanskje de blir kvoteflyktninger i et fremmed land med kalde mennesker som snur seg bort når de banke på og spør om husly.
Bra bilde som gir meg næring til å møte hverdagen, ha en flott dag hilsen
:)Helge
Anne-Lise S.

Teksten din om Vanessa og hennes historie forsterker portrettet av henne. Jeg synes du har fanget ei flott jente med en allerede sterk historie. Det er godt hun har en fotografnabo som hun kan snakke med, og som kan fortelle henne noe om hva som er vanlig-uvanlig i Danmark. Du må hilse tilbake til henne fra meg, og si at ''det var hyggelig å hilse på''!

Anne-Lise
Rune S.

Flott reportagefoto og en gripende historie du forteller. Det som har skjedd og skjer i Kongo er langt verre enn mange aner, sies det. Håper hun får en god framtid. Hils henne ifra en bestefargubbe i Norge og si at hun ser meget klok ut:-)

Mvh
Rune S
Laurberg G.

Tak Helge, Anne Lise og Rune.
''De binder os for hånd og mund'' var en af krigens sange. Jeg husker den tid, omend jeg kun var barn dengang i 38 - 45. Husker utrygheden. Ragnerok hvor frænde rejste sig mod frænde og bror imod bror. I tiden efter friheden har der ikke været en dag uden, at der var krig et sted i verden. Med Bush og Blair en hel masse andre og også den danske statsminister Fogh som krigshetzere, har vi i de seneste år ikke alene været vidne til krige. VI HAR SELV DELTAGET I DEM! En uhyggelig tanke at ens land deltager i uerklærede krige som okupatører. Dette uanset at man måske ikke kan lide en Saddam eller en Osama Bin Laden. Måske er vi i Ragnerok. Måske er Vølvens spådom ved at gå i opfyldelse. Måske har Surts ånde blæst over Midgård. Når vi møder de enkelte ofre for krigene - ''overfaldene'' - er vi ikke i tvivl om hvor vores sympati ligger. Sværere når ofrene er de talløse ukendte, som vi blot hører omtalt i medierne som massetal. Måtte vore guder tilgive os vore gerninger, vores mangel på omtanke og forståelse. mvh. lau
Marit O.

En fortellende og rørende historie til bilde lau, så godt utrykk jenta har her ønsker henne al godt som fremtiden måtte bringe henne :)
Mvh Marit
Eva Marie P.

God dag Vanessa:) Så koselig å hilse på deg!
Du har noen fine øreringer syns jeg og den rosa jakken var du flott i. Håper du får et vidunderlig liv og får oppfylt alle drømmene dine. Du må si til Lau at han må ta flere bilder av deg som vi i Norge får se om du har det fint. Du får be Lau gå inn på min side og vise deg bildet av min lille jente:) Hun er 6 år.
En stor klem fra Norge helt til deg, hilsen Eva

Hei Lau
Dette bildet var et godt og sterkt bilde. Et bilde med en historie til og jeg følte jeg ble litt kjent med den lille jenta, med sand under nesa. Litt forkjølet kanskje? Store spørrende, brune øyne. Spent på verden rundt seg, med alt nytt. Tenk hvordan det må være? Det er flott å høre at hun blir godt mottat av snille naboer, det er ikke alltid slik.
Det er en visesanger i Norge som har en sang som heter sommerfuggel i vinterland,handler om ei lita jente som kommer til Norge med sin mor.
Godt bilde og takk for vi får hilse på Vanessa.
-epl

ps; sender sangen på melding:)
Laurberg G.

Tak Eva!! Herunder sangens tekst. Den er stærk. Tak

Æ så dæ i går på gata
Da byen lå kald å stor
Æ så du va ny i livet
Og æ så du va ny i nord
Og mora di bar en koffert
Med alt d ho eide i
Og du gikk å bar på hennes drøm
Om en gang å få bli fri

Og du ga mæ et smil
Sommerfuggel i vinterland
Ingen får ta fra dæ
Fargan du visste mæ
Og må drømmen du bær bli sann
Sommerfuggel i vinterland

Og mora di bær på minna
Om alt d ho har forlatt
Ho vet ikke om ho ser igjen
Han som de tok ei natt
Nu hold ho dæ fast i handa
Så gjør ho dæ varm og go
Og ho håpe du e velkommen hit så såran en gang skal gro

Og du ga mæ et smil
Sommerfuggel i vinterland
Ingen får ta fra dæ
Fargan du visste mæ
Og må drømmen du bær bli sann
Sommerfuggel i Vinterland

Æ håpe vi tar imot dæ
Æ håpe du slæpp å frys
Æ vet du kan gi os farge og latter og liv og lys
Æ så dæ i går på gata
Da byen lå kald og stor
Og æ så du va ny i livet
Og æ så du va ny i nord

Og du ga mæ et smil
Sommerfuggel i vinterland
Ingen får ta fra dæ
Fargan du visste mæ
Og må drømmen du bær bli sann
Sommerfuggel i Vinterland
Avsluttet .

Et vakkert portrett, Laurberg!
Tror ikke jeg behøver å si mer?

Erik
Du må være logget inn for å kunne kommentere bildene på foto.no.
Tastatursnarveier: forrige Goversikt neste
Åpne uskalert versjon i eget vindu