Hei Laurberg!
Dette skjønner vel du deg ikke noe på, spillet mener jeg:-))
Gutten ser bra innbitt ut der han spiller. Bra virkning i at du har trukket ut fargene på alt utenom spillet. God komp:-)
Ha en fin dag.
mvh Ronny

Fint, fortellende bilde. Både utsnittet og eksponeringen sitter bra. Selektiv s/h-konvertering synes jeg blir noe kunstig, men det er selvsagt en smakssak.

Hei Lau
Falt i smak dette, spesielt V1. Selektive farger fungerer bra i dette motivet, forøvrig en bra b/w konvertering, hvor jeg synes tonene ble balanserte. Utsnitt og komp har jeg heller ikke noe å utsette på. Et kommuniserende/fortellende foto, som i tillegg er teknisk bra utført.
Ha en strålende kveld
Espen

Velger meg V1 om jeg syns V2 også er bra.
Flott utrykk du har fanget,godt tett utsnitt.
Og det viser jo hvor intenst dette kan være for enkelte(mange)barn/unge idag.Helt i en annen verden.
Hilsen Tone!

Hei

Ikke verst for en gammel Bingo-mann på snart 70 år. Likte bildet ditt, artig med ansiktsuttrykket hans. Det er akkurat slik de ser ut når de spiller Game Boy (for det er det det heter..) Artig triks å beholde fargen på spillet for å understreke hva det handler om på en ok måte. Good !

Hilsen
Linde Gilberg

Hei Laurberg!

Flott illustrasjon av dagens virkelighet!
(Vi er vel kanskje ikke noe bedre ved å sitte her inne på ''dotten....''!?)
Liker ve. 1 absolutt best!
Jeg liker også sort/hvitt med farge for å forsterke budskapet!
Dermed må jeg jo si dette faller i min smak...!!?

Mvh Svend

Go haustkvellen Laurberg!

Bildet ditt er meget tankevekkende......
En liten gutt som er intensivt oppslukt av den ''digitaliserte world''.
Spennende bilde som gir rom for diskusjon og tanker...
Bra fanget de to ansiktsuttrykk, som forteller så mye om situasjonen...
Ha en koselig kveld der i sør......
Er høstfarvene like flotte i dine trakter???
En koselig kveld!
Hans-Jørgen

Satt nylig på toget fra Bergen til Oslo og hørte på den pipp pipp-lyden fra trykkingen på et slikt spill....hjæææælp! Veldig bra formidlet stemning her fra en altoppslukende aktivitet. Liker uttrykket på gutten i begge versjonene. Lander vel på v1 som favoritt.
Mvh Tove

Dette var et illustrerende bilde. Spesiellt med det virkemidlet i kompen din at bare spilet har farge. Smart!!!
Liker ansiktsutrykket og innlevelsen i v2 best. Her er han virkelig INNI spillet sitt. Gode fortellende bilder begge to. Liker det tette utsnittet og tanken bak.
-epl

Tak Ronny Arntsen for din accept af det lille enkle virkemiddel. En måde at bringe den ikke reale verden i focus. på. Heldig eller ikke? Ved det ikke. Det er ikke smukt. Men det skal det vel egentlig heller ikke være. mvh. lau

Tak til Thorbjørn Haagensen. - vi er så inderligt enige. En simpel og som oftest ''billig løsning'' :-) Her synes jeg at den understreger billedhistorien. Sætter det ikke reale i focus og lader mennesket træde tilbage eller måske snarere opsluge. Iøvrigt er der ikke konverteret til gråtone. Det er endnu simplere. Maskinen ''Gameboyen'' er inmarkeret. Markeringen inverteret og herefter desatureret. Det bliver gråskale, men som en del af de 24 mill. nuancer der præsteres i RGB-skalaen. mvh. lau

Tak Espen, Tone S.Fotland og Linde Gilberg Jeg ser at du Espen og Linde er sporet ind på tankegangen som jeg beskriver herover. mvh. lau

Tak til dig Svend Wiig Langen. - Og nej. Jeg håber ikke at vi bruger dotten på denne måde som drengen her, der udelukkende benytter sig af tvangshandlinger, der er fastlagt af spilkonstruktøren. Nogen gør måske. Det fristensde er, at bruge alle de forskellige smartnesværktøjer i PS. - PS-masturbation er indlysende for nogle af dottens brugere de mest søgte løsninger, hvorimod de mere regulære fotoværktøjer er mere overset. Vel fordi de er vanskeligere at bruge. Jeg tror, eller vil da gerne tro, at de seriøse brugere her stadig har fotografiet og dettes markans og egenart som focuspunkt i deres virkelighed. Ellers kan den virtuelle kunstart her ligge på et meget lille sted. Nemlig i konstruktørerne af billedbehandslingsprogrammernes smarte fiks-og-færdig-ideer. mvh. lau

Også stor tak til Hans-Jørgen Hovelstad. Det er dejligt at høre at billedet sætter tanker igang. Det var/er min hensigt med hele denne serie om børns leg og samvær jeg gerne vil sætte til debat. Og høstvejret farver er der skam. Men vore børn sidder inde og spiller gameboy istedet for at drage til skovs og bygge huler, være indianere og anden fantasileg hvor spille- legereglerne aftales med andre jævnalsrende. Nu fordyber de sig i lukkede logiske kredsløb, og samværet indkrænkes til at modtage råd om samme kredsløbsgådes løsning. mvh. lau

Tak også til dig Tove og tak til Eva. Det er slet og ret til at få Pip af. Og det lader til at vi voksne er hjælpeløse over for denne trend. Her har vore politikere vidst ikke rigtig nogen løsning. Eller har de? Jeg tror at det er nu at vi skal finde vores tanker om skabsbørnene frem Eva. Dem hhar du vel ikke glemt :-) mvh. lau

Ririgtig megen tak til Jer der gad komme forbi og skænke billedreferatet fra børnenes virkelighed en tanke på vejen. mvh. lau

Likte best V.2. Ble litt for spesielt for meg med den ene fargeklatten på V.1. Fin situasjon som er både rolig og intens på samme tid. Flott!
Mvh Rolv B

Hei Lau! Her har jeg lyst til å komme med både en kommentar til bildene og en kommentar til innholdet. Begge bilder er godt fanget, dvs de viser ved hvilken innlevelse unger kaster seg ut i disse spillene, enten der er gameboy, nintendo, playstation eller pc.
Åjoda jeg har prøvd det, altsammen, og jeg vet hvordan det kan gripe en.
Bildene viser også, på det første bildet, en innestengt aggresjon, og på det andre, en total mangel på intelligens.

Og jeg kjenner det igjen. Den aggresjonen som kan bygge seg opp under et spill, for å runde spillet, for å ta bossene...

Jeg kjenner en gutt, han er voksen nå, men fikk 3 år av skolegangen sin ødelagt pga WOW, War of Worlds, en verdensomfattende spill. Han ble usosial og aggressiv. Saken er jo at når man treffer folk fra Australia og andre land, så må man jo sitte oppe hele natten, for det er jo da folk på den andre siden av kloden er våken...
Han sliter som en helt nå for å ta eksamen, og angrer...
men det var jo litt morsomt da, når nordmenn over hele kloden samlet seg 17.mai på et sted i spillet for å gå i 17.mai-tog:-)
Jeg forstår besettelsen, men liker den ikke. Jeg ville jo heller at besettelsen skal dreie seg om andre ting, sunne ting, skog og mark, reiser, lære andre land å kjenne osvosv
Det har dukket opp mange spørsmål hos meg angående dette, og jeg har kun funnet ett svar, som jeg skal komme tilbake til.

Denne gutten er minst like intelligent og kunnskapsrik som andre. Minst. Hvorfor og hvordan?
Han har minst like mange venner som andre, gode venner. Hvorfor og hvordan?
Han har en utrolig humor, det har også de andre tidligere og nåværende spillegale vennene hans. Hvorfor og hvordan?
Han har en utrolig sosial intelligens, blir venner med alle, i alle aldre. Hvorfor og hvordan?
Han har en jernvilje til tusen og jeg vet at han når sine mål, selv om han mistet nesten tre års skolegang.

Man kan ikke hindre det, eller straffe det, men man kan tillate seg å gi uttrykk for at man misliker at det blir for mye av det, man kan kritisere, og vise at man ikke tolererer at ungen blir aggressiv, ensom og ikke vil være med på andre ting.

Og så konklusjonen min: jeg tror at ved at familien, og også venner, holder sammen, gjør ting sammen, opplever ting sammen er det eneste vi kan sørge for. Jeg tror at slike opplevelser gir barna ''pusterom'' fra spillestress. Jeg tror nemlig at slike spill er et aldri så lite substitutt for at familien har krympet så mye som de har gjort i de senere år. Før var det mormor og morfar, bestemor og bestefar, tanter og onkler, fettere og kusiner, gjerne i det nære miljøet. Jeg tror vi har mistet mye...

Brit

Hei Lau...
Jeg har to gutter i den alderen der..... Den ene bruker spillet når han trekker seg tilbake og vil ha ro.... Han har ADHD ...Han får trenet på konsentrasjon og utholdenhet... samt han koser seg når han sitter med maskinen.., men han sitter aldri lenge.... og da ser jeg ikke noe ille i det, men så har jeg en på 5 år som er helt hektet....han kan spille på timevis vis ikke vi foreldre setter grenser.... Han kan velge å sitte inne en hel dag bare å spille..., men han får ikke det ... Her er det vi foreldre som må inn å sette grenser!!!

Dette gjelder data også..min greie spillegutt på 5 starter ps`en og finner fram til spill og forflytter seg fra spill til spill... Dette er både sundt og usundt.. Sigurd lærer mye av bokstaver å tall til han skal starte på skolen, men det blir usundt når det går over timer....

Min konklusjon er ..... Alle foreldre må hjelpe barna å finne grensene.... i vår skole krets, har alle barna forbud mot ta med seg spill på skolen...
HURRA!

Utrolig bra bilde lau!

mvh monika

Puh, jeg ble litt intens der gitt. Jeg er selvfølgelig også enig med de som sier at enhver tidsepoke har sine egne utfordringer. Dette er uansett barnas arena, og sannsynligvis takler de det bedre enn vi voksne tror (og bekymrer oss for).
Men vi fikk klatre i trær, vi fikk leke på byggeplasser, vi fikk inn motorikken på steder barna ikke får være idag, byggeplasser stenges inne med lås, men har gelender foran trapper, man har beskyttelse foran komfyrplatene, man gjør i det hele tatt alt man kan for at barna ikke skal lære å ta vare på seg selv.
Jaja, så ble det enda litt til...

:-)

Hej Brit. :-)
Jo - jeg mærker nok at du bliver grebet af emnet. ''Bildene viser også, på det første bildet, en innestengt aggresjon'' , ?? Jamen er du sikker på at det er agression? ''.. og på det andre, en total mangel på intelligens. '' Er du sikker på at det er magel på intellekt eller intelligens ?? Er agression ikke en positiv faktor som har hjulpet menesket frem i dets udvikling. Er det agressive ikke det progressive. En egenskab vi fremmer hos vore børn igennem al den indlæring vi giver dem. Og er den mangel på intellekt du synes at sporer ikke i virkeligheden viljen til at ville kun dette ene. AT VINDE ???

Ludomani. Det at være grebet. Være besat. Hvad er det? Det ene øjeblik positivt. I næste øjeblik negativt. Noget der også fremgår længere nede i dine reflektioner:

''Denne gutten er minst like intelligent og kunnskapsrik som andre. Minst. Hvorfor og hvordan?
Han har minst like mange venner som andre, gode venner. Hvorfor og hvordan?
Han har en utrolig humor, det har også de andre tidligere og nåværende spillegale vennene hans. Hvorfor og hvordan?
Han har en utrolig sosial intelligens, blir venner med alle, i alle aldre. Hvorfor og hvordan?
Han har en jernvilje til tusen og jeg vet at han når sine mål, selv om han mistet nesten tre års skolegang.

NEJ. Dene gutten herover er muligvis lige så intelligent som de fleste af hans jævnaldrende. Men han er ikke kundskabsrig! For han har ikke tid til at erhverve kundskab. Han er bidt. Han er ensidig sporet ind på det ene at vinde. Vinde ved at gætte, udregne, finde ud af nogle lukkede kredsløb bestemt af en eller anden spilkonstruktør. Han ved hvordan han kommer igennem bane 3. I morgen ved han måske hvordan han kommer igennem bane 4 eller bane 5 eller ... Og når han har løst opgaven og k0ommer til belønninger er det en ekstra bane som også er bestemt eller rettere forudbestemt.

I al den tid han bruger på spillet er han udelukket fra at udvikle en fornuftig social intelligens og empati. Hans fællesskab kan ikke bringes videre end til at dele gennemførselsrecepten for den enkelte bane, for det enkelte spil med andre.

Han har ikke een jernvilje til at gennemføre alt. I situationen har han kun viljen til dette ene: At gennemføre et spil. Et ritual. En regel. Han er ludoman. Han er i en dyb afhægighed som han formodentlig ikke kan bryde uden hjælp.

Så når ham gutten du kender kommer ud af sin spillemani er det formodentlig fordi han fik hjælpen i tide. Fordi nogle kunne se, hvad der skete og brød ind i tide.

Det er muligt at du har ret i at der er kompensation for sociale tab i adfærden. I spillet. I det at vinde. For det symptomatiske og fælles for alle disse spil er jo, at kender du recepten, - Kan du regne den ud eller få den at vide fra anden hånd - kan du ikke undgå at vinde. Han gutten herover har ikke engang tid til almen hygiegne (billede nr.2) Den ydre verden omkring ham findes ikke. Socialitet er en by i Rusland. Humor, som er et udspring af og en relation mellem mennesker i gensidig forståelse eksisterer ikke. Han er verdens mest ensomme barn. Og han observerer det ikke. Og hvis nogen bryder hans isolation bliver han nok iriteret og afvisende.

Vore børn lever i en uvirkelig medieverden. Mange af dem er mere eller mindre uden for observation af forældre og pårørende. Ikke kun børn fra tabermiljøer, men i allerhøjeste grad også børn fra socialt velstillede og veluddannede miljøer. Her har far og moder travlt med karriere. Den ene til møde i Bruselles den anden i Helsinki. På lørda skal vi lave noget sammen. Hvad? Jo vi skal handle ind. Og vi skal vaske. Og så kommer den og den på besøg. Og fredagen går. Lørdagen går med og inden man ser sig om er en weekend opbrugt med nødvendige gøremål, som dikterer samværet i en uhyggelig grad. Og forældrene kompenserer.. Bedsteforældre kompensere. Fader siger ja til en ny NIntendo. Bedstefader giver et nyt spil. Samvittighederne skal beroliges. Og børnene overlades så i pædagoger og læreres varetægt. Og de gør det skam godt - for de MANGE, som de ikke får så meget forhold til, at de kan huske deres navne blot to år efter klasse- eller skoleskift.

Jeg tror at du har ret. Der er ret meget der trænger til at blive ændret. Og det er på høje tid. mvh. lau

Hei Lau, jeg er ikke sikker på om gutten du refererer til etter NEI, er han på bildet eller ham jeg snakket om.
Men uansett, han jeg kjenner er meget kunnskapsrik. Han sa engang at adventure og strategispill inneholder mye kunnskap man må lære seg, også samfunnsviten og andre ting som får vår verden til å fungere. Dessuten deler de jo viten med andre, forsto jeg.
For all del, Lau, jeg forsvarer det ikke, jeg forstår godt at slike spill er de fleste foreldres fiende.
Det er klart man må diskutere og snakke med barna, ikke snakke TIL men snakke MED.
Jeg vet at moren har snakket mye med ham, om dette og hint, de har alltid vært nær, hatt god kontakt. Faren har vært litt mer perifer og drevet med sitt, ikke forstått problemet, kanskje. Du vet, menn og teknologi...
Denne gutten jeg snakker om sluttet av seg selv, ble lei. Jeg er svært glad for det, og stolt. Du skjønner, jeg er hans mor.

Brit

Hej Brit. :-) Tjah sprog og dårlig formulering, og så i sammenhæng, må selvsagt give anledning til misforståelse.

Jeg mente drengen på billedet. Ikke en afvisning af din erfaring. Og så meget mere som det ganske sikkert er rigtigt at der også i såvel adventure- som i strategispil er iden at hente. Dette må dog ikke blive en trøst og en forsikring om disse spils uskadelighed. Heller ikke at der er en vis socialitet omkring disse spil. Socialitet i form af samtaler hvordan man klarer dette eller hint problem i forbindelse med gennemførelsen af forskellige baner og forhindringer i spillene.

Her kan tilføjes at der fra ''visse'' forskeres side endda er fremført at disse spil skulle have en intellektudviklende funktion og følge. Det svækker dog troværdigheden at disse forskere alle har været betalt af den spilindustri der lukrerer på det hele forehavende.

Jeg synes at du skriver noget meget vigtigt: ''Det er klart man må diskutere og snakke med barna, ikke snakke TIL men snakke MED''. Dette så meget mere som forældre ikke på andre måder kan beskytte sig imod disse små spilledåser. Forbyder vi dem spiller de blot hos kammerater på deres maskiner. Så at snakke MED er nok eneste forsvar med nogen virkning.

Din næste sætning er jeg (kønsbestemt) selvsagt ikke så vild med: ''Faren har vært litt mer perifer og drevet med sitt, ikke forstått problemet, kanskje. Du vet, MENN og teknologi...'' Desværre kan jeg nok ikke fuldt berettiget anføre at det er forkert. Jeg kender dog kvinder som er lige så bidte og optaget af moderne informationsteknologi som mænd. Men der er nok en forskel i vægten af denne interesse. En vægtningsforskel der måske igen kan skyldes den diferencerede opdragelse vi giver vore sønner og døtre.

Jeg håber hermed, omend kortfattet, at have redegjort bedre for mine meninger og iagttagelser end hvad fremgik af tidligere svar. mvh. lau

Kære Monika.
Mange tak for dit indlæg. Her viser du jo ganske kort hvordan den samme ting kan tage sig meget forskelligt ud, alt efter brugerens psykologiske struktur og karakter.

Du fortæller at din søn som lider af ADHD ( står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder ) Også hyppigt kaldet DAMP har en nytte af spillet ved den måde det opøver hans koncentration. Noget som er ADHD-ens største problem i indlæringshenseende. Du fortæller hvordan han hygger sig med det. Og fortæller at han forlader det efter kort tid. Her er måske lige præcis det der gør spillene tiltalende for ham. Han kan forlade det når det bliver uoverskueligt uden at drøne hovedet mod væggen. Noget som ofte kan være sværere i det REALE LIV. F.eks. i skolens undervisning.

Vi har en elev, vi kan her kalde ham Steffen; som lider af ADHD. Her har vi fået indrettet et aflukket hjørne ( Steffens Hjørne) hvortil han - når livet i klassen bliver for uoverskuelligt - kan trække sig tilage til. Her står en PC og vi har lagt nogle indlæringsprogrammer - også spilagtige - ind som Steffen så kan arbejde på. Altså differenceret undervisning. Det vakte lidt misundelse hos de øvrige elever i klassen. Men efter samtaler hvor Steffen selv sammen med læreren (min kone) og en støttepædagog havde snakket med den var det helt acceptabelt.

Du fortæller også om din femårige som du skal holde igen på. Helt rigtig. Ud med ham til Tom Twetens lossepladser og andre iderige ''læresteder''. Det er jo i den alder hvor der hyppigt er skrammer på både næse og andre steder. Der er lidt fare ved alt. Men helt rigtig er det at vi som forældre skal styre. Og at børn ikke skal have spillemaskiner med i skole - og for dens ags skyld heller ikke mobiltelefoner der ofte indeholder de samme faciliteter kan vi hurtigt blive enige om.

Tak for dit indlæg . Hav en god dag. mvh. lau

En liten avslutning fra meg til denne debatt (som er interessant men vel litt urettferdig å legge inn under Laus bilde)

Tidligere spilte vi sammen, Ludo, Chinasjakk, kort osv, voksne og barn, og hadde det hyggelig. Men spill på Gameboy, pc osv er lagt opp slik at man skal spille alene (bortsett fra WOW og noen andre.
Det er likedan med TV, man kan ikke gå på besøk fordi noen er sykt avhengig av Hotell Cæsar. (som jeg er av inspektor Lynley:-)

Jeg syns og tror absolutt at spill, for ikke å snakke om porno på internett, er skadelig, noe også norske politikere endelig har begynt å forstå.

Mente ikke at ikke menn tar barns problemer på alvor, Lau, min sønns far, og andre fedre, har en tendens til å si, det går sikkert bra, han må da få spille han og, som andre barn.

Til Monika: Grensesetting er vanskelig. Min fikk sitte to timer hver dag, det respekterte han. Da han ble 15, mente han at han gjorde som han ville med det. Det gjorde han nå ikke, men jeg slakket litt på tiden.
Som tiden gikk, kom det flere unger her, de satt og spilte sammen, dvs en spilte, de andre så på og kom med bemerkninger, så det var jo sosialt, på et vis.

Og nå er alt over, og han er helt fin, dvs alt er tilbake til sånn det var, han er sitt gamle jeg, koselig og sosial, og er hyggelig og spennende og snakke med.

Jeg prøver å si at kanskje er det slik (med noen unger ihvertfall) at det er noe de skal igjennom og så går det bra.

Han fikk heller ikke ha med noe på skolen, mobil hadde han forbud mot til han var 15.

Barn lærer av oss, og hører på oss, selv om det ikke ser sånn ut. Det kommer an på hvordan vi sier ting, tror jeg. Det sitter igjen.
Og når voksne kommer på besøk hos meg, og er invitert, og setter seg og snakker i telefonen med andre venner, eller sms'er med andre, hvordan kan vi da nekte barna det?
Idiotisk, hvorfor kan de ikke da besøke de vennene de hvis de har så lyst til å snakke med dem?
Og høye mobilsamtaler på buss, uff...

Nå har jeg sagt nok, Lau, takk for din tålmodighet :-)

Brit

Hej Brit. Det er bestemt ikke synd at føre denne dialog - disjussion under mit billede. TVÆRTIMOD. Her med har mit billede/billeder jo netop vist at de tager hul på noget som er et problem. På noget som adskiller sig i vore børns barndomstid og i den barndomstid vi havde. Her findes nok ikke nogenendegyldige sandheder. Hver må nok finde sin i forhold til sine børn. Ver den er ikke ensideig. Har aldrig været det, og vil vel aldrig blive det. Så hurrah for mangfoldigheden. Tak skal I have. Og har andre lyst til at ytre sig her er I velkommene. Hvor meget bedre er det ikke end almindelig kos og hyggesnak. Her har kun få været inde på billedernes æstetik. Her har I jo netop vist at billeder kan bruges på en anden måde end til ren kosesnak. Så tak skal I have for Jeres frimodighed. For Jeres ærlighed. mvh. lau

Et godt og tankevekkende fotografi, Lau. Hvordan har du tenkt og begrunnet når du ga bildet en engelsk tittel? Og, jeg merker meg at spillapparatet gutten bruker ikke har farger på sin bakside. Både dine og andres informasjons- og meningsutveksling over er for øvrig svært interessante i bildets kontekst!

Erik

Tak Erik. Hvad jeg har tænkt og begrundet ??? - Jo , jeg tror nok at jeg synes at vore børns mærkværdige verden er en fremmed verden. En eksotisk verden. Sådan lidt Hollyvoodsk. Noget importeret som egentlig ikke rigtig hører hjemme her hos os. Da jeg var barn lavede vi selv det meste af vores legetøj. Skar en bue og pile henne i hegnet. Lavede en drage. o.s.v. Vi legede livsnære lege. Røvere og soldater. Englændere og tyskere. Og der var ingen der ville være tyskere. Røvere og banditter. Lad gå. Nu leger børnene ikke den slags lege. I stedet træder de ind på en scene som andre har skabt. I en ikke realistisk verden. Og måske føler jeg, at den bliver præciseret endnu mere uvirkelig ved at give billedet et for mig lidt fremmed navn.
Og bagside. :-) Der tog mig i en fejl :-) mvh. lau

Hei Lau
Versjon 1 er helt klart min favoritt. Tok en stund å komme meg ned til ''Min kommentar'' for å skrive:) Bildet er velkomponert og jeg liker at du har brukt farge for å fremheve temaet som går som en rød tråd igjennom kommenterene over. Kjempeinteressant lesing.
Mvh Wenche